Biord (adverbier)

Indhold på denne side: 

Biord

Gradbøjning af biord

Sammenligning af biord

Nægtelser

Tids- og stedudtryk

Spørgeudtryk

  1. Biord/adverbier beskriver verber, tillægsord eller andre biord:

    Biord kan f.eks. også være tids- og stedudtryk, nægtelser, spørgeudtryk Hun blev opereret i går, hun blev ikke opereret i går, hvor blev hun opereret?

  2. En gruppe biord dannes af tillægsord, hvor man føjer -ment til tillægsordets hunkønsform (hvis tillægsordet i hankøn ender på en vokal, føjes -ment direkte på hankønsformen):

lent / lente => lentement (langsomt)       

doux / douce => doucement (blidt, forsigtigt)

heureux / heureuse => heureusement (lykkeligvis, heldigvis)

poli => poliment (høfligt) - (hankønsformen ender på en vokal)

  1. Hvis tillægsordet ender på -ent / -ant, bliver biordsendelsen hhv. -emment og -amment:

    patient => patiemment (tålmodigt)

    élégant => élégamment (elegant)

 

  1. "Bien" og "mal": Uregelmæssig er biordsdannelsen fra 'bon' (god) og 'mauvais' (dårlig):

bon => bien: il chante bien - han synger godt

mauvais => mal: il chante mal - han synger dårligt

 

Gradbøjning af biord

Biord gradbøjes på samme måde som tillægsord i hankøn:

  • elle s'habille élégamment - hun klæder sig elegant

  • elle s'habille plus élégamment - hun klæder sig mere elegant

  • elle s'habille le plus élégamment - hun klæder sig mest elegant

   

"Bien" har uregelmæssig gradbøjning:

  • il parle bien le russe - han taler godt russisk

  • il parle mieux le russe - han taler bedre russisk

  • il parle le mieux le russe - han taler bedst russisk

Sammenligning af biord

Sammenligning sker ved hjælp af que:

  • il parle mieux le russe que son frère: han taler bedre russisk end sin bror

  • il parle aussi bien le russe que son frère: han taler lige så godt russisk som sin bror

Tilbage til Grammatikoversigt

Nægtelser

 

ne...pas

ikke

ne...plus

ikke mere

ne...jamais

aldrig

ne...rien

intet, ingenting

ne...que

kun

ne...personne *

ingen (som genstandsled

personne...ne **

ingen (som grundled)

 

1) Nægtelsen placeres omkring det personbøjede verbum:

 Il ne fait pas ses devoirs: Han læser ikke lektier

2) I sammensatte tider står nægtelsen omkring hjælpeverbet (avoir / être):

  Il n'a pas fait ses devoirs: Han læste ikke sine lektier / Han har ikke læst sine lektier

3) Hvis det er en navnemåde/infinitiv, der benægtes, står nægtelsen samlet foran denne: 

Il a décidé de ne pas faire ses devoirs: Han har besluttet ikke at læse lektier

4) "Ne" udelades oftest i dagligt talesprog:

Il est pas encore arrivé: Han er endnu ikke kommet 

 

- - - - -

*) Il ne voit personne: Han ser ikke nogen (ne ... personne bruges, når det er genstandsled)

**) Personne ne le sait: Ingen véd det! (Personne ne bruges, når det er grundled)

Tids- og stedudtryk

 

Nogle tidsudtryk:

i går

i dag

i morgen

hier

  aujourd'hui 

demain

før i tiden

i vore dage

i fremtiden

autrefois

 aujourd'hui 

à l'avenir

 

tôt

tidligt

tard

sent

tout à l'heure

om et øjeblik - for et øjeblik siden

tout de suite

straks

tout d'un coup

pludselig

tout à coup

pludselig

bientôt

snart, om kort tid

Sted:

ici

her

là  / là-bas

der

près (de)

tæt ved, nær ved

loin (de)

langt (fra)

en haut

for oven

en bas

for neden

au dessus de

oven over ...

au dessous de

neden under ...

Eksempler:

  • Voulez-vous le café ici ou là-bas? : Vil De have kaffen her eller dér?

  • Elle habite près de l'église: Hun bor tæt ved kirken

  • Er det langt herfra? C'est loin d'ici?  -  Nej, det er nær ved: Non, C'est pas loin / c'est tout près d'ici

  • Regardez à la page 3 en bas: Se nederst/for neden s. 3

Op ] Franske links ] Religion ]