En dobbelttime i psykologi.

 

Forestil dig det er tirsdag morgen og du skal have en dobbelttime i psykologi. Du har to gange 45 minutter med 5 minutters pause indlagt - pausen bliver afholdt, når det passer det hold du går på - eller læreren!

 

Hjemmefra har du læst om en der hedder Winnicot der ved noget om, hvorfor nogle børn har en yndlingsbamse eller yndlingsklud eller noget andet ‘yndlings..’. Timen før blev du bedt om at bruge de sidste fem minutter af timen på at forestille dig et barn med en bamse og så skrive dine stikord ned til, hvad der i forbindelse med dette indre billede faldt dig ind. Til timen i dag finder du din seddel frem igen - du skrev nogle ord ned bl.a. tryghed, trøst, blød og lidt mere.

I starter med de ord i hver især kom på i forbindelse med ‘det indre billede’ og finder ud af at mange af ordene er gennemgående associationer i har fælles på holdet. Så går turen til Winnicot. Først er der en der skal gøre rede for, hvorfor Winnicot er noget man kalder en ‘objektrelationsteoretiker’. Du og din sidemand er allerede stået af, da læreren beder Jer om at sige ordet højt.. ‘Det er sgu ikke til at udtale..’

Efter endt redegørelse for det svære begreb er der en del ting der falder på plads. Ordet snød - det var faktisk til at forstå, selv om det var meget svært at udtale.

Så tager i fat i Winnicots teori. Læreren starter med et kort oplæg og derefter spørgsmål til teksten. Derefter samler læreren alle Jeres vigtige konklusioner op på  tavlen, så I har nogle gode notater på ham Winnicot.

I er ikke færdige med ham endnu - han har faktisk sagt flere ting endnu, bl.a. noget om at man kan opbygge et ‘falsk selv’ så man kun gør, som ens omgivelser forventer og ikke ‘mærker’, hvad man selv føler og tænker. Det er lidt underligt og svært at forstå, så det venter I med til næste time.

Endelig er der en kort ryge-drikke-kaffe-pause.

I starten af den næste time bliver i sat i tre- til firemandsgrupper. I får udleveret et avisudklip i kopi og skal bruge Jeres viden om Winnicot (og  Jeres notater fra timen før) på en sag fra det virkelige liv, hvor en vuggestue ikke ville lade børnene have legetøj eller tøjdyr fra hjemmet i vuggestuen. Hvad ville Winnicot mon mene om det?

De næste tyve minutter arbejder I med den ‘sag’ - og får også lige fortalt lidt om Jeres yndlingsdyr da I var barn og hvad der skete da mor puttede yndlingsanden, den uerstattelige, i vaskemaskinen….

Tilbage i undervisningslokalet fremlægger i på skift, hvad I fandt frem til under gruppearbejdet. Og får hold på Winnicot og også lidt på det ‘virkelige liv’. Og hov, Jeres egne ord i forbindelse med ‘det indre billede’ fra sidste undervisningsgang passer meget godt med det i fandt frem til under gruppearbejdet. Jeres associationer var meget tæt på Winnicots - han var bare bedre til at formulere det og gøre det almengyldig.

Derefter er der lige 6-7 minutter tilbage og læreren finder et udklip af et interview mellem mor og datter. Datteren lider efter sigende under personlighedsspaltning (som I kun kender meget lidt til). I læser på skift rollen som hhv. mor og datter og ryster på hovedet over moderens syn på datteren og opdragelse generelt.

I bliver bedt om at genlæse den halve side med det ‘falske selv’ fra Winnicot i ikke nåede at gennemgå og tage interviewet med igen, da det nemlig viser, hvordan et barn efterhånden kan tilegne sig et ‘falsk selv’ - præget i moderens billede og efter moderens ønsker - og derved ‘glemme’ egne følelser og behov.

Desuden skal i liiige læse et par sider om en dame som hedder Mahler. Gad vide, hvordan hendes syn på barndommen er…