Gældende BEK nr 605 af 15/07/1995
Bilag 3
HF-BEKENDTGØRELSEN
DANSK
Juli 1995

1. Formålet er,
a) at de studerende udvikler deres sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres selvforståelse, fantasi og kritiske sans,
b) at de studerenede udvikler deres lyst og evne til at opleve skønlitteratur og andre udtryksformer, og til at læse engageret og reflekteret,
c) at de studerende udvikler deres færdighed i at analysere, fortolke og vurdere,
d) at de studerende udvikler deres historiske sans og deres kendskab til den kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark, og
e) at de studerende udvikler deres evne til at reflektere over sproget og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse.

Undervisningen
2.1 Fagets hovedområde er dansk sprog og litteratur, og faget har sit tyngdepunkt i den tætte, intensive tekstlæsning, der forbinder sproglige, historiske og æstetiske synsmåder og forener analyse, fortolkning og oplevelse. Undervisningen omfatter tekstlæsning samt mundtlig og skriftlig sprogbrug.

2.2 Tekstlæsningen har et omfang af 200-300 sider, hvortil kommer 4 værker og 8 supplerende værker.

2.2 Tekstlæsningen har et omfang af 200-300 sider, hvortil kommer 4 værker og 8 supplerende værker.

2.3 Tekstlæsningens kategorier er historisk læsning, massekommunikation samt selvvalgte studiemønstre. Den historiske læsning udgør ca. 50 pct. af det samlede forløb, ligeligt fordelt på nyeste tid, periodelæsning og den øvrige historiske læsning. Studiemønstre udgør ca. 20 pct. Massekommunikation udgør ca. 10 pct.

2.4 I begyndelsen af undervisningen indføres kursisterne i fagets hovedområder og metoder. Der undervises i forskellige måder at læse på og i mundtlig og skriftlig formidling. Undervisningen kan tilrettelægges, så det skriftlige basiskursus indgår i denne introduktion.

Undervisningens indhold
3.1 Tekstlæsning:
1) Historisk læsning:
Den historiske læsnings område er tekster fra oldtiden til vore dage. Gennem den historiske læsning udvikler kursisterne deres evne til at opleve og forstå tekster i en historisk sammenhæng. Den historiske læsning består af:

a) nyeste tid
b) periodelæsning
c) den øvrige historiske tekstlæsning

Nyeste tid er defineret som de sidste 40 år. Periodelæsningen skal placeres før de sidste 40 år. Den øvrige historiske læsning kan tilrettelægges enten som temalæsning, hvor et tema følges fra oldtiden til i dag, eller som læsning af en række nedslag i det historiske forløb. Nedslagene vælges og undervisningen tilrettelægges således, at man ved at betone sammenhænge mellem teksterne får et indtryk både af brud og af kontinuiteten i udviklingen. Samlet skal den historiske læsning ved teksternes fordeling give kursisterne et kendskab til hovedtræk af den kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark.

2) Massekommunikation:
Der undervises i udvalgte områder inden for især nyeste tids massekommunikation. Undervisningen skal skærpe kursisternes oplevelsesevne, kritiske indsigt og bevidsthed om massemediernes betydning gennem arbejdet med forskellige udtryksformer og genrer.

3) Studiemønstre:
Der arbejdes med et antal frit valgte studiemønstre, dvs. undervisningsforløb, der giver kursisterne mulighed for at fordybe sig i afgrænsede fagområder. Studiemønstrene kan enten udspringe af holdets øvrige arbejde inden for faget eller være områder, der netop ikke berøres i det øvrige arbejde.

3.2 I tekstlæsningen indgår:
a) Værker:
Som en del af tekstlæsningen læses mindst fire værker. De tre skal vælges inden for de litterære hovedformer: roman, drama, digtsamling, novellesamling. Et kan være en helhed af tilsvarende størrelse inden for andre genrer eller udtryksformer. Mindst et af værkerne skal knyttes til periodelæsningen, mindst et skal ligge før 1900, og mindst et skal placeres inden for nyeste tid.

b) Supplerende læsning:
Individuelt eller i mindre grupper læses otte værker, i et 2-årigt forløb fordelt med to på hvert semester. Værkerne vælges af kursisterne og godkendes af læreren, der skal sikre en vis alsidighed. I kortere eller længere form skal kursisterne skriftligt redegøre for tre af de otte værker.
En liste over de supplerende værker fremsendes til censor sammen med eksamenspensum.

c) Svensk, norsk og udenlandsk litteratur:
Svensk og norsk litteratur på originalsproget og fremmed litteratur i dansk oversættelse kan indgå i alle tekstlæsningens områder. Der skal læses mindst 15 sider svensk og 15 sider nyere norsk.

d) Edb:
Edb indgår som en del af undervisningen.

4.1 Sprog:
Gennem arbejdet med sproget skal kursisterne udvikle deres sproglige bevidsthed og skærpe deres muligheder for at udtrykke sig nuanceret, præcist og korrekt i forskellige situationer. I undervisningen indgår arbejdet med sproget som et integreret led i tekstlæsningen og i undervisningen i øvrigt. Sprogets opbygning, brug og funktion illustreres gennem arbejdet med talt og skrevet dansk, og sproget ses i sit samspil med andre udtryksformer.

4.2 Mundtlig sprogbrug:
Undervisningen i mundtlig sprogbrug har til opgave at udvikle kursisternes bevidsthed om den mundtlige fremstillings betydning for tankevirksomhed og bevidsthed om, hvordan man kan opbygge og udforme sin mundtlige fremstilling, så denne får substans og klarhed.
Undervisningen tilrettelægges, så kursisterne får lejlighed til at arbejde med forskellige mundtlige fremstillingsformer, herunder oplæsning.

4.3 Skriftlig sprogbrug:
I undervisningen i skriftlig sprogbrug skal kursisterne have lejlighed til at arbejde med forskellige former for skriveprocesser, og de skal have mulighed for at afprøve forskellige skriftlige genrer, herunder kreative, ræsonnerende og fagligt formidlende fremstillingsformer. Cirka halvdelen af det skriftlige arbejde koncentreres om ræsonnerende prosa.

4.4 Det skriftlige arbejde skal være af et omfang svarende til 18-20 besvarelser af størrelse som besvarelser af eksamenstypen. De skriftlige redegørelser for tre supplerende værker indgår heri.

4.5 I første semester samles en del af den skriftlige undervisning i det skriftlige basiskursus. Kurset indledes med en kursusdag uden anden undervisning (evt. to halve skoledage) og har et samlet omfang på 10-15 timer inkl. denne optakt. Basiskursets formål er at forbedre kursisternes skriftlige fremstilling bl.a. ved at lade dem arbejde med ufærdige tekster og ved at skabe hensigtsmæssige arbejdsvaner med læreren og andre kursister som rådgivere. Basiskurset skal omfatte grundlæggende begreber og erfaringer af betydning for skriveprocessen, som kan bruges også ved det skriftlige arbejde i andre fag.

4.6 I slutningen af første semester skrives en større opgave, danskopgaven. Når faget læses som enkeltfag, kan danskopgaven dog placeres frit inden for første halvdel af forløbet. Opgaven kan dreje sig om emner, der har snæver tilknytning til arbejdet i mundtlig dansk og om emner uden tilknytning hertil. Arbejdet med denne opgave skal tilrettelægges, så kursisterne vejledes i løbet af skriveprocessen. Opgaven har et omfang svarende til 2-21/2 besvarelser af eksamenstypen og indgår i den samlede opgavemængde med denne vægt.

Eksamen
5.1 Der afholdes en mundtlig prøve med en forberedelsestid (inkl. instruktion og materialeudlevering) på ca. 60 minutter. Der eksamineres (inkl. censur) 2 eksaminander i timen.

5.2 Eksamenspensum for kursister med reduceret pensum er hele det læste stof som angivet i 2 og 3.

5.3 Eksamenspensum for selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, er tekster i et omfang af 300 sider, heraf antal sider

historisk læsning...............180
hvoraf antal sider
nyeste tid.........................60
periodelæsning..................60
øvrig historisk læsning........60

selvvalgte studiemønstre....80
massekommunikation........40

15 sider skal være svensk og 15 sider nyere norsk på originalsproget. Ingen tekst kan tælle for mere end fem sider. Der opgives fire værker fordelt som for kursister, jf. 3.2, samt otte supplerende værker. Som baggrund for tekstlæsningen opgives endvidere sekundær litteratur af et omfang på mindst 100 sider samt en sekundær fremstilling om massekommunikation af et omfang på 20 sider.

5.4 I forberedelseslokalet skal ligge Nudansk Ordbog i en udgave efter 1986. Der kan desuden ligge bøger og materialer, som har været anvendt i undervisningen, og som er påført pensumindberetningsskemaet. Læreren orienterer eksaminanderne om, hvilke hjælpemidler der vil være i lokalet.
Eksaminanderne må medbringe egne noter.

5.5 Eksaminander med reduceret pensum prøves i ulæst tekst. Prøveteksten, der kan bestå af flere dele, kan være på op til 8 sider i prosa. Teksten vælges af eksaminator, og der skal være oplyst forfatter og udgivelsesår. Der kan gives enkelte ordforklaringer, og ved brudstykker eventuelt et kort resume. Eksamensspørgsmålene skal fordeles over bekendtgørelsens områder med en vægt, der svarer til områdernes vægt i undervisningen. Blandt eksamensteksterne skal være tekster fra før 1800.

5.6 Selvstuderende, herunder kursister med fuldt pensum, eksamineres i en kombination af læst og ulæst tekst. Yderligere prøves der ved en kort samtale i et af de supplerende værker. Eksaminationen i den læste tekst og i det supplerende værk indgår tilsammen med vægten 1/4 i den samlede præstation.

5.7 På grundlag af et oplæg fra eksaminanden former eksaminationen sig som en samtale om teksten. Som en del af eksaminationen oplæses et mindre tekststykke på dansk.

5.8 Prøven skal primært vise eksaminandens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form, idet der samtidig lægges vægt på eksaminandens evne til at sætte teksten i større perspektiv. Prøven er også en prøve i at fremlægge sin forståelse af teksten og dens perspektiver.

5.9 Der gives en karakter.

6.1 Der afholdes en skriftlig prøve, hvortil der gives fem timer. Eksaminanden kan vælge mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et materiale.

6.2 Retskrivningsordbogen og Nudansk Ordbog, begge i udgaver efter 1986, skal findes i eksamenslokalet i et rimeligt antal.

6.3 Prøven skal vise eksaminandens skriftlige sprogbeherskelse og evne til at udtrykke komplekse sammenhænge klart og forståeligt. Endvidere skal der lægges vægt på evnen til at disponere et stof, til at argumentere og til at formidle viden, erfaring og oplevelser.

6.4 Der gives en karakter.