Søren Aabye Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855): Faderen hosekræmmer, der flytter til København og bliver rentier med hus på Nytorv. Moderen Ane var hustru af andet ægteskab, oprindelig faderens tjenestepige, som han gjorde gravid. SAK = den yngste af 7 søskende, hvoraf 4 og moderen dør inden for en relativt kort periode 1832-34. Kierkegaard forventede ikke selv at blive mere end 33 år gammel. Kierkegaards far var meget streng, pietistisk, selvpinende, tungsindig; han følte, der hvilede en forbandelse over ham og hans familie. SAK bliver student fra Borgerdydskolen i 1820 og studerer med succes teologi i perioden 1830-34, hvorefter han taber interessen og begynder at leve et mere udsvævende bohemeliv, stifter gæld, som han må afdrage til faderen frem til faderens død. Efter faderens død færdiggør SAK teologistudiet i 1840. Her forlover han sig med etatsrådsdatteren Regine Olsen. Forlovelsen varer fra september 1840 – oktober 1841, hvor SAK under stor skandale bryder den og flygter til Berlin, hvor han skriver Enten-Eller. Forinden har han erhvervet sig magistertitlen med afhandlingen ”Om Begrebet Ironi”(1841). To senere hovedpunkter i SAKs liv er Corsarstriden i 1846 og den store kirkestrid i 1854.

Frihed: den eksistentielle frihed består i menneskets evne til at forholde sig til det, det er.

Stadierne: I menneskelivet er der forskellige stadier, hvor mennesket tolker sin frihed og sit liv forskelligt.

Spring: Overgangen mellem de forskellige stadier sker ikke gradvist, men i pludselige spring: dvs. i øjeblikket hvor valget træffes: hvilket liv man vil leve (se Fire menneskesyn s. 69-75)

Fortvivlelsen = den ”motor” der driver mennesket fra et stadie til et andet.

Spidsborgeren	Æstetike re n	Etikeren	Den religiøse
Den typiske, travle borger med mange gøremål, pligter, fornøjelser. Det spidsborgerlige består i, at spidsborgeren ubevidst er et produkt af det givne samfunds normer og kultur. En ”man” person, Ikke bevidst om, at han selv kan vælge. Følger bare strømmen. Lider under den illusion, at han selv har truffet der valg, som anonyme kræfter i virkeligheden har truffet for ham. Fremmedgjort, lever i definerede roller. (Kedeligt, ifølge æstetikeren)	Æstetikeren er bevidst om sig selv som subjekt. Livsnyder, vil aftvinge livet størst mulig lyst, spænding, fornøjelse. Det gøres gennem en raffineret narcissisme, hvor jeg’et spejler sig i objekterne: kvinderne, kunsten, udseendet, maden. Ved, at spidsborgernes liv er tomt. Ved, at eksistensen er ens egen opgave. Han kan vælge 1) sig selv (etiker) 2) ikke at vælge. Æstetikeren vælger 2. Dropper alle normer i en afstandstagen fra spidsborgerens liv, men har ingen ny plan for sit liv. Hans liv har ingen retning. Han er ikke forpligtet på noget. ”Vexel-driftens” æstetiker, der flyder over af skøre indfald for ikke at kede sig ihjel.	Etikeren tager konsekvensen af den tomhed, æstetikeren forsøgte at tildække via underholdning. Etikerens udgangspunkt er fortvivlelse. Han vælger derfor at overtage sit liv, dvs. tage det alvorligt. Etikeren forsøger at realisere det almene, dvs. gøre sin pligt, overholde de normer, han selv opstiller. Ved at han må vælge at blive en person. Vælger sig selv 100%. Ansvar for sig selv. Etikerens liv får sammenhæng. Får en kerne/indhold i sit liv. Forpligter sig i ægteskabet. Går imod æstetikerens indifferens. Der er forskel på godt og ondt. En konservativ figur. Gør sig selv til subjekt. En rationel og ansvarlig person. = et autentisk liv, men mangler et forhold til evigheden/Gud. Etikeren assessor Wilhelm i Enten-Eller 1843.	Subjektiviteten opgives. Ved egen hjælp kan mennesket ikke overvinde skylden/fortvivlelsen. Den religiøse ved, at han ikke selv kan vurdere ondt/godt. Tanken/rationalitet er dybest set udtryk for hovmod. Tro er det modsatte af viden. ”At tro betyder at korsfæste sin viden”. Selvopgivelse. Lægger sit liv i Guds hænder. Underlægger sig Guds almægtighed. Gud ved bedst. Springer ud på de 70.000 favne vand.. = at autentisk liv. Troens ridder Abraham i Frygt og Bæven 1843.
/ S	S ® O	S ® S	S Gud.